Tilbage

Maritim

Siden firmaets grundlæggelse (link til historie), har vi arbejdet med skibsisolering. Langtidskontrakter med Lindøværftet er en direkte årsag til at man i 1970 etablerede afdeling i Munkebo. I dag er der to afdelinger beliggende i Munkebo, vores hovedkontor og en afdeling på selve Lindøværftet, som har specialiseret sig i skibsisolering.

Containerskibet Susan Mærsk Forsvarets støtteskib Esbern Snare

Afdelingen på Lindøværftet udfører i dag isolering på nogle af verdens største containerskibe, men vi har også god erfaring med mindre skibe og enheder.

Blandt de seneste specialopgaver har været isoleringsarbejdet på de to fleksible støtteskibe (link til side vedr. skibene) bestilt af Søværnets Materielkommando og bygget på Lindø.

Isoleringsopgaver i forbindelse med skibe differentierer sig væsentligt fra isoleringsopgaver på land. Som oftest er der mindre plads, og derfor komprimeres alle installationer mest muligt. Samtidig stiger kravene til installationerne og dermed isoleringen af disse også i takt med den teknologiske udvikling.

Når vi udfører isoleringsopgaver på et skib anvender vi mange forskellige teknikker og materialer, afhængig af det enkelte projekt. Blandt vores arbejdsområder er brand-, komfort-, kondens- og støjisolering

På de fleksible støtteskibe benyttede vi Rockwools Alubatt 110, idet det er designet til enkel og hurtig isolering af dæk, maskinrum o.lign. på skibe. Alubatt er en godkendt isoleringsløsning mod brand med aluminiumsbeklædning, hvor der ikke er strenge krav til mekanisk styrke (Produkt info).

Et eksempel på brugen af Alubatt 110 på støtteskibet. Speciel udskåret 30 mm på spander og 80 mm på skotter

Gennem vores mangeårige erfaring på området og vores dygtige medarbejdere samt et nært samarbejde med vore underleverandører af materialer, kan vi tilbyde specialløsninger tilpasset den enkelte kundes behov.

Har du spørgsmål vedr. vores arbejdsområder eller vil du gerne vide mere er du altid velkommen til at kontakte os (link kontakter).

 

Referenceliste:

Odense Stålskibsværft
Søby Motorfabrik og Skibsværft
Amerda Hess
Baltija Shipbuilding, Litauen

Tilbage